Opdag magien i at se bag om menneske-teateret

Hvorfor smalltalker folk uden ende? Hvorfor siger folk aldrig, hvad de mener? Hvorfor har jeg altid vidst, at jeg var fundamentalt anderledes sammensat? Det er de spørgsmål, der driver den poetiske, lyriske og litterære udforskning i Teatersky. Jonas er autistisk. Men ikke sådan som psykiatrien påstår, at autisme er. Deres er en sygeliggjort, magtfuldkommen version. Autistisk væren-i-verden er så meget mere end vanskeligheder, der mest af alt opstår i den autistiske persons møde med en ikke-autistisk verden.

250

Pris

150

Antal sider

… Eller køb direkte hos forfatter Jonas Vennike Ditlevsen ved at skrive til jonas@teatersky.dk for signeret eksemplar med ekstra elefanter (afhentes i Horsens eller sendes mod betaling)

Den ekstraordinære verden i Teatersky

Dyk ned i protestdigte, sjæleknusende noveller og undrende essays

Noveller

Følg den malplacerede Jens-Emil, der forsøger at navigere en fortrinsvist autistisk verden i Omvendtland

Bevidn tragedien, der udfolder sig, når den ikke-navngivne hovedperson i L’appel du vide autistique finder ro efter en påfaldende normal bytur.

Digte

Små ord skaber store bevægelser. Vær med til at hylde gudinden Stille, der afslører de uudtalte hemmeligheder i social kontakt. Mærk protesten i det solidariske kald til at stå sammen i underlighed.

Essays

Teatersky giver forfatterens bedste bud på, hvordan autistisk væren-i-verden kan forstås, hvis ikke som en forstyrrelse eller sygdom. I en række essays udforskes social harmonisering, smalltalk, mobning, huler man kan gemme sig i og huller man kan falde ned i.

Det siger andre om bogen


⭐⭐⭐⭐⭐ “Et fuldstændig gennemskrevet kreativt værk” – Stephany M via Saxo.com

⭐⭐⭐⭐⭐ “Et vaskeægte litterært kram” – Katrine Johanne H via Saxo.com

⭐⭐⭐⭐⭐ “Bogen skaber sin egen autistiske verden (på den bedste måde)” – Mads P via Saxo.com

⭐⭐⭐⭐⭐ “Dejlig, ærlig, rørende” – Helle D via Saxo.com

⭐⭐⭐⭐⭐ “En didaktisk genistreg” – Anders L via bog-ide.com

Bag om forfatteren

Jonas Vennike Ditlevsen (f. 1988)

Jonas var mærkelig som barn. Han er heller ikke en synderligt normal voksen. Men han kan godt agere normal. Når energien tillader, og hvis det føles trygt. Men elefanterne lurer altid lige om hjørnet. Og det bestemte han sig for at skrive en bog om.

Jonas er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og arbejder i dag som terapeut, debattør, skribent, forfatter og aktivist. Bag sig har han ansættelser i psykiatrien (som affødte bogen Sygkiatri), i socialpsykiatrien, samt på anbringelsesområdet som projektleder. I dag lever Jonas dels af at formidle, dels af at hjælpe personer via terapi, alt sammen i sin virksomhed Projekt KUBA